Kort (geografi) - Viborg

Viborg er en af de ældste byer i Danmark. Byen har indbyggere og ligger centralt i Midtjylland ved Hærvejen. Byen er delt op af to søer, Søndersø og Nørresø. Byens navn, som gennem tiderne er skrevet som Wiborg, Wibjerg, Wibiærgh, Wybærgh, Wiburgh og på latin Wibergis, hentyder til et indviet sted til gudsdyrkelse (Vi på olddansk betyder helligdom) og til byens beliggenhed højt i terrænet. Viborg betyder således "det hellige sted på bakken".

I hele Viborg Kommune bor indbyggere. Kommunen er arealmæssigt Danmarks næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 1. januar 2007 har byen været sæde for den centrale forvaltning i Region Midtjylland.

I 2012 blev Viborg Kommune kåret som årets Idrætskommune samt Årets Ungdomskommune.

Der er arkæologisk belæg for, at den første bydannelse i Viborg fandt sted i slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet. Den foregik ved, at én eller flere store vikingetidsgårde blev udstykket i mindre parceller langs en gade. Viborg er nævnt i en litterær kilde (Gisle Surssøns saga), der beretter om, at Gisle og to af hans fæller fra Island rejste sydpå til Danmark og kom til købstaden Viborg, hvor de blev vinteren over hos en mand ved navn Sigurhaddur. Det skal være foregået i 961, men da sagaen er skrevet flere hundrede år senere, er teksten ikke noget sikkert vidnesbyrd om Viborgs alder. Omkring 1060 blev Jylland inddelt i bispedømmer og Viborg blev bispestad. I begyndelsen af 1100-tallet begyndte opførelsen af domkirken. I midten af 1100-tallet blev byen i forbindelse med stridighederne mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar befæstet med en vold og en grav. Indgang til byen var derefter gennem fem byporte: ved Skt. Mathias Gade, Skt. Mikkels Gade, Skt. Hans Gade, Skt. Mogens Gade og Skt. Ibs Gade.

I begyndelsen af 1300-tallet byggede kong Erik Menved en befæstning på en bakkeknold ved Viborgsøerne. Befæstningen blev ikke bygget til beskyttelse af byen og dens borgere, men var en såkaldt tvangsborg, som skulle sikre kongens indflydelse på Viborg Landsting. Borgen blev allerede nedrevet igen i forbindelse med det næste kongeskifte i 1320, da Erik Mendveds bror Christoffer 2. blev konge. Bakkeknolden, hvor befæstningen lå, er nu en del af parkanlægget Borgvold. På toppen af bakken står et monument for kong Erik Ejegod.

I middelalderen havde Viborg fem klostre og tolv sognekirker. Med undtagelse af en del af Gråbrødre Kloster samt den til Sortebrødre Kloster hørende kirke, blev alle klostrene samt de tolv sognekirker revet ned i forbindelse med reformationen. Den luthersk-evangeliske reformation af det egentlige Danmark tog sin begyndelse i Viborg i forbindelse med Hans Tausens ophold i byen 1525-1529. I den forbindelse er det værd at nævne, at Søndre Sogns kirke var den første danske kirke, der fik lov til at holde lutherske gudstjenester.

Viborg er fortsat centrum for den romersk-katolske menighed i Midt- og Vestjylland, og i 1966 blev Sankt Kjelds Kirke indviet som menighedens lokale samlingspunkt, og senere blev den nuværende Sankt Kjelds Kirke opført på samme grund i 2008.

Byen har været udsat for flere store brande, blandt andet i 1501 og i 1567. Den helt store katastrofe skete dog den 25. juni 1726, da der opstod en brand, som i løbet af de følgende dage ødelagde hele den østlige del af byen med domkirken, Sortebrødre Kirke og rådhuset. Det tog meget lang tid, før Viborg kom på fode igen. Byen, som i middelalderen havde haft 4.000 – 5.000 indbyggere, havde i midten af 1700-tallet under 2.000 indbyggere.

Viborg begyndte at vokse igen i 1830'erne blandt andet i forbindelse med, at Stænderforsamlingen for Nørrejylland fik sæde i Viborg. Siden kom andre institutioner til byen: garnisonen, Danmarks første kreditforening og Hedeselskabet. I 1864 åbnedes jernbanestrækningen fra Langå over Viborg til Skive. Den første banegård lå ved Søndersø, men i 1896 førtes banen sydvest om byen, og den nye banegård blev opført samme år. To andre jernbanelinjer, som gik fra Viborg over Karup til Herning og fra Viborg over Fårup til Mariager, er nedlagt igen.

Fra 1865 til 2001 havde Viborg en garnison, idet 3. Regiment, som senere fik navnet Prinsens Livregiment, var garnisoneret i byen. Viborg Kaserne, som i hovedsagen er bygget i 1930'erne, blev overtaget af Viborg Kommune, da regimentet forlod byen for at flytte til Skive. Kaserneområdet er udbygget til et videns- og uddannelsescenter, og Viborgs nye rådhus åbnede på området i 2011. Fra 1913 til 1947 havde desuden 2. Generalkommando, og i en del af perioden også Jyske Divisionskommando, domicil i Viborg. Generalkommandobygningen i Sct. Mathias Gade, bygget i 1913 med Søren Vig-Nielsen som arkitekt, er nu solgt til privat side og huser et advokatfirma.